Arkiv
Klik på årstallene ude til venstre.
Følgende artikel om Øglerne blev bragt i Hjemmeværnsbladet maj 3/2004:
Alle kan gå med på Nijmegenmarchen
Der bliver nurset om nye gængere på marchholdet Øglerne, der træner til marchen i Holland. Holdet oser af psykisk overskud og smittende humør.
Af Charlotte Baun Drejka
En af disse lyse forårsaftner med fuglefløjt, let brise og bristefærdige knopper på alle villavejenes hække og træer har 22 ”Øgler” sat hinanden stævne på en øde kaserne i udkanten af Ballerup.
Bag ”Øglerne” gemmer sig et hold af spændstige, glade og raske hjemmeværnsmedlemmer, der skal ud og marchere for at få endnu flere kilometer i benene før sommerens højdepunkt: Deltagelsen i Nijmegenmarchen i Holland, hvor de over fire dage skal tilbagelægge fire gange 40 kilometer med ti kilo oppakning.
Hjemmeværnsbladet møder to af de mere garvede Øgler nogle timer før marchen, som denne aften er på bare 15 kilometer med udgangspunkt fra Jonstruplejren.
Marchleder Michael Jensen, 32 år, skal af sted for 12. gang. Sabine Jensen, 28 år, skal til Holland for ottende gang. Begge hører til de meget aktive i hjemmeværnet, og idræt fylder godt op i hverdagen.
Hvad får folk til frivilligt at marchere de mange kilometer?
Sabine Jensen: ”Du får meget mere selvtillid, når du er ved vejs ende efter sådan en hård march. Så er der naturligvis selve stemningen nede i Holland. Der er en helt særlig gejst blandt de mange tusinde tilskuere, som med positive tilråb og blafrende flag følger alle os gængere på vores vej. I sig selv er det da også helt exceptionelt at så mange militærfolk fra hele verden en gang om året samles - ikke for at bekrige hinanden - men for at marchere fredeligt og roligt under ordnede forhold.”
Flere med
Michael Jensen: ”Guleroden for mig i dag at mindst ligeså meget at få nye folk til at gå med på marchen. Det er herligt at se folk, der ellers ikke troede, de kunne klare strabadserne - og måske også har haft tudefjæs på undervejs - at de kommer hele vejen hjem og oven i købet får overrakt en medalje af vores hjemmeværnschef.”
Michael Jensen kunne ønske sig, at mange flere hjemmeværnsmedlemmer havde mod på at tage udfordringen op og marchere med. Desværre er der en tendens til, at det går den modsatte vej. For fem år siden stillede Lokalforsvarsregion København med tre hold – i år bliver der kun to. Og ifølge statistikken bliver marchen i Holland kun en engangsforestilling for halvdelen af gængerne.
På Øgleholdet gør Michael og Sabine derfor meget ud af, at nye gængere føler sig velkomne. Så selv om de bliver holdt i kort snor og justitsen umiddelbar lyder streng med faste krav til marchtempo, længde på pauser og forbud mod ophold i ølteltet efter klokken 20 om aftenen i Holland, er der også rum for masser af smittende humør, sangglæde og godt kammeratskab.
Smertehelvede
At smerter er en del af Nijmegenmarchen er uomtvisteligt. Det første år døjede Sabine Jensen med ulidelige smerter i lænden, som ganske enkelt skulle gås væk. Blodvabler på fødderne, skader i ledene eller slidmærker mellem lårene er bare et lille udpluk af de mange mén, der følger med marchen. Alle gængere har derfor også deres helt egne fif til, hvordan de kan undgå smertehelvedet.
At det omvendt er sundt at marchere, er ikke til at komme uden om. Nye gængere smider hurtigt overflødige kilo under træningen, og ved første øjekast kunne Øglerne sagtens ligne top trimmede atleter på vej til stævne. Hvis ikke det lige var for den spættede uniform og de blytunge tasker i bælterne.
Sund kost er for Sabine Jensen en selvfølge – selv betegner hun sig som skabsvegetar, mens Michael Jensen ikke funderer specielt over, hvad han putter i munden. Mad har ganske enkelt ikke topprioritet i hans univers.
Et anderledes livssyn og mindre slap holdning til tilværelse er en ikke uvæsentlig gevinst ved at være en del af Øglerne, der startede træningen i februar.
Michael Jensen: ”Cola- og chips generationen vil så meget. Men når det kommer til stykket, har de ikke fysikken til at klare selv små udfordringer. Den selvtillid, gode fysik og psykiske overskud, du opnår gennem marchtræningen, kan også bruges i andre sammenhænge. Det giver tro på, at du kan, hvad du vil.”
Interviewet er forbi. Mens deres udsendte tøffer de små ti kilometer hjem i bilen uden at brænde en eneste kalorie af, sætter Øglerne af sted til den takstfaste rytme fra trommerne.
Undermenu | 
